I går var min kollega Esther og jeg i Biiso (ude ved Lake Albert), hvor der skulle være valg til lokalbestyrelsen i RDP-U.
Altså, alt i alt skulle det valg simpelthen foregå, som et hvilket som helst valg til en bestyrelse i en dansk idræts- eller ride-forening. Men, jeg ved ikke, hvorfor det altid ender, som et eller andet meget meget indviklet og højtravende hernede – eller jo – det er vel fordi demokrati stadig er uforståeligt og anderledes i den ugandiske hverdag. For alle, inklusiv Esther.
Nå, men grupperepræsentanterne dukkede op og Esther begyndte at forklare, hvad medlemsdemokratiet gik ud på, og hvordan deres grupper har formænd og hvordan de overordnede distriktsbestyrelser er placeret i forhold til grupperne og hvor hovedbestyrelsen er – og hvem der referer til hvem når beslutninger skal tages etc.
Og så er det, at hun begynder at rode de ansatte i sekretariatet ind i det system. Og begynder at forklare, at de (af hovedbestyrelsen) ansatte er en del af hele det valgsystem.
Ååååhh, så følte jeg ligesom at opgaven hernede er for tung for mig - jeg har forsøgt og forsøgt i 10 mdr – nu er jeg træt!!!
Det er meget svært at forstå grundprincipperne i et medlemsdemokrati – i et demokrati i det hele taget. Hvad skal folkevalgte parlamentsmedlemmer, hvad skal en regering og hvad laver ansatte i ministrierne – jo det bliver rodet godt og grundigt rundt – på alle niveauer – hernede i det spirende demokrati.
Nå, men vi fik rettet det hele lidt til og gennemført et demokratisk valg, hvor kandidaterne kom op og agiterede for deres kandidatur, med hemmelig stemmeafgivelse og åben stemmeoptælling. Og dagen endte til alles tilfredsstillelse med en bestyrelse på 9 (heraf 3 kvinder).
Så lad mig i sidste ende tro på, at vi trods alt lagde en lille spire til en form for demokratisk fremtid i Biiso i går. Flere billeder er lagt ud i fotoalbum "Til valg i Biiso".
Hej Vibeke!
Ja demokrati fungerer vist bedst naar det gror op nede fra - dvs at de involverede selv har udformet "reglerne" og forstaaet hvorfor!
Når jeg nu taenker tilbage paa alle de foreninger og forsamlinger, jeg har deltaget i i tidens loeb, ja saa har der jo ogsaa vaeret skaevverter, hvor enkelte efter min mening heller ikke havde opfattet de demokratiske spillereglers komplexitet!
Og saa skal du huske på, at da grundloven blev vedtaget i 1849, var der ogsaa elementer som kaldte sig demokrater, men var alt andet (Estrup m.fl.)- alligevel overlevede og blev demokratiet udbygget i DK! Jeg mener, at huske at man i 1849 skulle være mand, ejendomsbesidder og over 35 aar foer man havde stemmeret! Mon ikke der er nogle maend i nutidens Uganda - der har mere mentalitetsmaessigt tilfaelles med den danske mand anno 1850 end nutidens mand anno 2006 - eller er det er meget stor tilsnigelse?
Kaere VIBEKE - velkommen hjem om et par uger (vi har naesten afrikansk hoejlandsvejr - 24 grader om dagen og 12 grader om natten!! men det varer vist kun 3 dage til...suk)
- jeg er sikker paa, at du har gjort en forskel i det lille aar du har vaeret i Uganda - du vil blot vaere heldig, hvis nogen overhovedet en gang fortaeller dig det!
kh Soeren
Posted by: soeren nilausen | mandag 25 september 2006 at 16:34:31 Africa/Kampala