I går kom min svenske kollega Kajsa hjem fra Sverige med mand og nyfødt datter – og selvfølgelig
skulle hun have sit hus tilbage (**. …!! bande bande bande....hvorfor i al verden vil hun det??), så nu er jeg flyttet på Masindi Hotel.
Det er såmænd fint nok. Her har Hemmingway også engang boet (sikkert i et af rummene ud mod vejen!).
Men alligevel suk, fra at have boet fyrsteligt og uafhængigt og som et normalt stationært menneske er jeg nu henvist til ca 14-15 kvm og tydeligvis midlertidigt – dog stadig med en kæmpe have udenfor. Hotelhaven her er ganske uforstyrret, og med lidt møbler ville den være fortræffeligt at nyde aftnerne i
Mens jeg sad her og havde ondt af mig selv over alt det her besvær i mine sidste uger hernede, kom jeg til at tænke på at der måske er noget fornuftigt over det (en sidste desperat tanke?).
Dels er min happengut nu indskrænket til tre kufferter og et helt bagsæde i en bil (fra tre bil-lad + bagsædet) – så det går fremad.
Målet er at ende med 40 kilo og to kufferter om tre uger, når jeg kører til lufthavnen !!
Men dels vil jeg vel også blive himmelhenrykt over at gense min Københavner lejlighed på 23 kvm.- det er jo et palads i forhold til hotelværelset her.
Kære Vibeke,
betegnelsen "orange" for appelsin er helt misvisende i Afrika. "Greenige" ville være bedre. Det skal have engelsk udtale. Godt du fik presset noget saft. Jeg har en´gang bemærket at man i visse egne af Afrika med en kniv snitter den yderste skal af appelsinen i små flager hvorefter man skærer er korssnit i toppen af frugten og derefter suger/patter saften ud mens man malker frugten med fingrene. Derved undgår man kerner og fibre imellem tænderne.
Kh Marianne
Posted by: marianne spanget | søndag 24 september 2006 at 22:36:27 Africa/Kampala