Så har jeg fået forlænget min kontrakt med yderligere to måneder. Det er nu rart. Jeg var desperat over at skulle være rejst nu den 11. august. Det var alt for tidligt. Jeg er jo slet ikke træt af Uganda endnu - og så er jeg heller ikke færdig med arbejdet i organisation i øvrigt!
Der er temmelig meget turbulens i organisationen i øjeblikket. Bestyrelsen har lige pludselig rejst sig og er begyndt at agere som en bestyrelse skal i en ganske almindelig medlemsforening.
Det kan den ansatte leder af medarbejderstaben ikke så godt lide. Han så hellere det hele forblev som altid - nemlig, at han bestemte alt, hvad der skulle ske i foreningen, fordelte pengene og iøvrigt gjorde det i det tempo, som passer ham. Han har derfor forsøgt at stikke en kæp i hjulet overfor bestyrelsen, intimidere den og fremture. Det bliver derfor interessant at se, hvordan de to måneder reelt kommer til at forløbe. Nå men forhåbentlig kommer det til at gå konstruktivt fremad trods alt. MS holder i al fald fast i at den interne rollefordeling mellem bestyrelse og ansatte skal på plads inden der kan blive tilført flere penge til organisationen. Det er godt.
Med forlængelsen af MS-kontrakten fulgte også en forlængelse af husleje-kontrakten - troede vi.
Men husejeren i Masindi vil hellere have en kontrakt på to år end på to måneder. Så han sagde nej til at forlænge min kontrakt og lejede ud til anden side. Jeg skal derfor ud af huset pr. 13. august. Nej hvor er det surt suurt surt. Pokkers også. Tanken om at skulle flytte på Court View eller Masindi Hotel i 2 måneder er næsten ikke til at holde ud. Og især er det ikke til at holde ud at skulle spise ugandisk restaurationsmad i 2 måneder. Skriiiig
Og hvordan skal man have gæster, hvis man bor på hotel???
















Recent Comments