Så skete det igen – og endda for anden gang i den her måned. At et af dækkene på bilen punkterede. Den her gang var det højre forhjul. (Sidst var det venstre for og om aftenen - en sive punktering som blev opdaget hjemme).
Den er gang kom jeg kørende en formiddag med ca 90 km i timen fra Jinja mod Kampala, da bilens friktion mod asfalten (ja der er asfalt på den strækning) pludselig lød helt forkert og bilen føltes underlig at styre.
Nå, der gik ikke mange snap sekunder før jeg fandt ud af, hvad der var galt – tilmed vidste jeg præcist, hvilket hjul det var galt med. Ikke fordi jeg kunne føle det på styretøjet, men fordi jeg kom til at kigge på højre forhjul, før jeg kørte fra Jinja og tanken strejfede mig, at det garanteret vil punktere inden længe. Sært.
Men folk er utrolig hjælpsomme her i Uganda. Allerede mens jeg blinkende trak ind til siden for at stoppe, stak en mand hovedet ud af en modkørende traktor fra en sukkerrørs fabrik og spurgte om jeg ville have hjælp.
Jo, tusind tak !
Minuttet efter var han i fuld gang med donkraft, skruenøgle og reservehjul.
Det tog vel i alt ti minutter – så var det flade hjul smidt op på ladet, reservehjulet sat på, værktøjet lagt væk og jeg kunne køre videre.
Manden var også glad, han fik 5000 ush til ”en øl”, ville vi jo sige derhjemme – han bruger den nok mere fornuftigt.
Da jeg skulle videre til Masindi hurtigst muligt, og ikke tør køre så langt uden reservehjul, fik jeg en ansat på en tankstation i Kampala til at se på skaden. Det viste sig at slangen inde i dækket var eksploderet – simpelthen flået midt over.
Halvanden times tid senere havde jeg handlet ind, mekanikeren lavet hjulet – og så var der afgang til Masindi.
Ak ja! Når selv du, Vibeke, må bøje dig for de barske realiteter, så er det godt med den hjælpsomhed, og at du befinder dig i Uganda, og at du ikke er blondine.
Jeg har netop læst om et forsøg mange forskellige steder i England, hvor man lod en blondine stå i vejkanten med en nedbrudt bil. I 95% af tilfældene kørte mandlige bilister bare forbi uden at hjælpe.
Posted by: marianne spanget | torsdag 27 juli 2006 at 22:28:19 Africa/Kampala